Nogen der kender en kur mod kulturchok?

Det halvtomme hostel ligger i dvale og venter nye elever disse uger. Der var graduation for tidligere elever i sidste uge og så småt er der ved at være en lind strøm af kuffertslæbende folk fra snart alle hjørner af verden. Dog overvejende Afrika, Asien og Mellemøsten.
Og allerede nu her, før nogen klasser eller anden organiseret sammensætning er begyndt, er jeg stødt på overraskede mange imødekommende personer.
Buisness studerende fra Australien, Cameroun, Pakistan, St. Vincent og Kenya
Kode studerende fra Syd Afrika og Syd Korea
En enkelt multimedie studerende fra Indonesien og et par engelsk studerende fra Iran og Rusland
Plus en specielt snakkesaglig broder fra Taiwan jeg mødte i Kuala Lumpur, der studerede til præst oO. Han sluttede endda samtalen af på klassisk maner, med et "God bless you"... Der er alligevel noget særligt over at høre det fra en asiat!
Generelt må der siges at være en fælles imødekommenhed her, som man kun sjældent ser lignende i Danmark. Det der minder mest om det var starten på Testrup Højskole, hvor folk dog havde mere eller mindre den samme kulturalle baggrund.
Det her er bestemt noget helt andet!
En forklaring kunne selvfølgelig være at alle (som ved højskolestart) er i samme båd. Nye omgivelser, nyt territorium, klike-tavlen er ren og ingen har lyst til at falde udenfor fra starten. Et bekendtskabernes bryggers... Her syder og bobler!

All you Desire Villa

Har nu boet på det kæmpe hostel-/hotel-komplex Desaria Villa i en uges tid og har efter hånden fundet den gyldne daglig rytme på stedet... Stå tidligt op (da de bygger motervej udenfor mit vindue), spise morgen mad, 'Hit the gym' en timers tid, hoppe i poolen og køle ned en time eller to, og så ellers dandere den resten af dagen. (Den holder desværre godt nok kun indtil på mandag hvor studiet starter)

Stedet slå alle tidligere kollegier jeg før har boet på med flere hunna mil!
Her er trænings-center, pool, tennisbane, basket bane, hobby/skrammel-shop, hårsalon, billig restaurant og en købmand. Hvad mere skal man bruge?... En kold øl! Men nej. Den er de alligevel ikke helt med på.
Alkohol er strengt forbudt og er man fuld (altså hvis vagten opdager det) på vej ind, må man pænt vente til man er ædru med at komme op på sit værelse. oO

Flashback Koh Phi Phi, Monkey beach

Eftersom at denne blog er kommet lidt forsinket bliver det nødvendigt med et flashback eller 10 for at få hele rejsen med.
(Alle flashbacks står i omvendt kronologisk rækkefølge)

En dag valgte vi at leje et par kajakker. Padlende i højt solskin og strid modvind rundt om første klippebred, ser vi en skæppeskøn strande med jungle hængende udover. Men til vores store skuffelse ligger der selvfølgelig 1 turistbåd med lasten dalrende omkring på stranden. Og lige idet vi ligger til, kommer en anden stopfuld båd med turister daffende.
Før vi kan nå at tænke hvad de alle er så ivrige efter at se der (udover den fine strand), stormer 3 aber ud fra junglen og griber efter alt hvad der kan indeholde noget spiseligt. Der går heller ikke længe for en lille bandit kommer hen og rykker min dåse med snacks ud af vores pose og stikker af med den inde i skovkanten. Skruppelløse aber…
Vi tager en dukkert i det 30 grader og fuldstændigt klare vand, og får selskab af en stime af fisk der kommer overraskende tæt på. Så bedst som man ligger og slapper af, hopper en abe op på en af kajakkerne og fisker en vandfalske ud, som den begynder at gnave i. Vi løber op og fisker flasken fra aben. Nu kommer der flere, og en begynder at hive i mine shorts der ligger til tørre. Så jeg hopper hen og forsøger at skramme den. Men psyko aben hvæser bare igen, og hopper arrigt efter mig. Skræmmende! De er sgu ikke bange af sig sådan nogen turistvante aber. Så vi vælger at sejle tilbage, da det bliver for noia, at blive i nærheden af de gale aber. Nåede dog at tage en håndfuld gode billeder af de små djævle, med engangskameraet…
(Desværre med dråber på linsen)

Flashback Koh Pee pee, Strand og Skrald

En yderst mærkværdig ting, der straks ligger en dæmper på paradis-fornemmelsen, er den varierende lugt af varm skrald. Fra det ene øjeblik til det andet, bedst som man går og nyder det, indhylles man i dunsten af sur fisk/røv, rådne æg eller kloakslam. Vi har flere gange måttet fravælge et ellers indbydende spisested pga stanken.
Heldigvis slipper man for lugten på stranden, hvor en dukkert var som at sætte sig i et badekar. Ikke bare pga temperaturen, men også fordi vandstanden de fleste dage var tilsvarende et badekar. Nok mest fordi vi stod så sent op så vandet havde trukket sig. Mmm Sprut på spand!

Flashback Koh Phi Phi, Ankomst og Apatche

Vi tager efter Bangkok en kort flyvetur til byen Krabi, og derfra med færge i 1½ time til ’paradis’ øen Koh Phi Phi. Her bliver vi mødt med et hav af tilbud lige idet vi stiger af færgen. ”Taxi-boat”, ”Wanna go diving?”, ”Juhu Juhu, fruit chicken fish”, ”Hello, Messaaage” og ”bla bla bla…”. Svært at nå det hele med 20 kg bagage i en kuffert hængende over nak.
Vil man ikke bruge alt sin energi på dårlige undskyldninger, er eneste udvej at ignorere med risiko for at ligne et arrogant svin. Sådanne situationer var der nok på Pee Pee.
Men opholdet var langt fra negativt. Første aften, efter vi fandt et lækkert men billigt værelse, tog vi på druk! Hopper lidt fra bar til bar, men havner til sidst på Apatche bar, hvor et lokalt band spiller. Det var chokerende, så gode de var til at spille covernumre. Chris Cornell, Linken park, Evernessens og andre MTV hits blev liret af, for til sidst at slå over i Rage against the Machine efter et bare stive danske tilråb ;)
Som med resten af numrene tuner sangeren lige stemmen ind, så den ligner Zack de la Rocha afkodet direkte fra albumet og guitaristen går helt amok. Det tricker fuldstændigt vores gamle teenager minder og den vilde stammedans er i gang. Herlig aften.

Flashback fra Bangkok, dag 2

Vi ligger dagen ud med en longtail bådtur langs floderne rundt om Bangkoks centrum. Mega lækkert bare at sidde der med tømmermænd, der så småt lister af, og den ene fascinerende hytte bygget på pæle efter det andet kommer forbi.
Selvfølgelig stødder vi også her på sælgere med kutteren fuld af alt muligt skrammel. En har dog øl og frugt med, så vi vinker ham ind og ender, i vores ivrige udvalg af vare, med at betale en vild overpris.
Fik ellers taget en masse lækre billeder af det eventyragtige pælehytter og templer vi passerede, men mit kamera nåede desværre ikke med hjem, efter et lumskt røveri sent den følgende nat.
Vi havde senere aftalt at mødes med Martins australske ven Toby, som bor i Bangkok, for at ligge aftenen ud med et lokalerfarent forspring. Det skulle også vise sig at give bonus, da han bl.a. førte os til en restaurant, hvor atmosfæren var gjort af træ og hængeplanter, og som prikken over i'et skulle sidde på små tæpper på gulvet og spise.
Som det sidste stop den aften, viste han os en fancy skybar placeret øverst på et hotel, med udsigt over kæmpe bygninger i Bangkoks skyline. Fænomenalt! Hul i at øllene kostede dobbelt.
Efter taxaturen hjem til Khao San er et slagsmål ved at bluse op idet vi stiger ud. Det bluser dog hurtigt ned igen, men efter vi er nået et godt stykke derfra, opdager jeg at mit kamera er væk. Sådan noget PIS! Hvordan det skete har jeg ingen anelse om, men den lille brandert gjort nok ikke ligefrem mine reflekser skarpere.
En ellers perfekt dag ender skidt :[ Af alle ting der kunne være forsvundet på vejen, var kameraet dog et af de værste. Ååååh, alle de minder der lå knipset i det apparat.

Flashback fra Bangkok, dag 1

Følgende stumper af erindring forgik i Bangkok fra den 1. til 3. juli, hvor Martin og jeg havde lagt planer for et hurtigt smug-kig på denne hektiske storby.

Efter ankomsten i lufthavnen bliver vi allerede her mødt af den ihærdige thailandske hunger efter turist-dollars. Her i form af højtråbende taxa chauffører, men generelt for alle steder hvor der er turister er der et hav af taxa-/tuk tuk føre og sælger i alle skikkelser, med hver deres udspekulerede metoder til at luske lidt Bath ud af dig på. Som var vi 2 sække fyldt med dollars der kom vadende. Hvilket jeg ikke bebrejder dem...

Nu var det måske også en smugle letsindigt af os at vælge Khao San road (backpakker centrum) som vores base i Bangkok. Men et billigt hostel var en sikker gevinst her. 200 baht (ca 30kr.) for et 2-mandsværelse med loftmølle. Yuhuu!
Første aften startede i turist centrum med store lokal Chang pils og skulle senere vise sig at blive mere interessant en forventet. I en bar møder vi 3 hyggelige Australiere, som fortæller os om deres tuk tuk ven ’Charlie’, der har lovet dem at køre til et Ping pong show et hemmeligt sted i byen… hmm tænkte vi. Man skulle da være et skarn hvis man lod sådan en mulighed gå forbi. Så inden vi ved af det, sidder vi 5 mand i en tuk tuk, hvor Charlie efter hvert lyskryds ligger ud med at stejle som en gal. Intenst når man køre på en 4 sporet vej med tung trafik fra alle sider!
Vi kommer frem til det snuskede sted, hvor et live sex show er i fuld sving på scenen. Og et en blanding af turister og lokale sidder og stirre på de to veltrænede sex marionetter. I starten virkede det bare fjollet, men lidt senere, da Ping pong showet går i gang bliver det sgu for trist at se på!
Som de to sex dukker har Ping pong damen et stenfæstnet blik, der tydeligt vidner om at der ikke findes skyggen af nydelse i at fjolle nøgen rundt med en skål olieret bordtennisbolde på den måde :P Så har man da set det med. Ubehageligt. Fy for pyffer...
Vi er dog heldige med at Tuk tuk Charlie trofast står og venter på os udenfor, da vi vælger at køre hjem igen efter 10 minutter.