fredag den 17. juli 2009

Nogen der kender en kur mod kulturchok?

Det halvtomme hostel ligger i dvale og venter nye elever disse uger. Der var graduation for tidligere elever i sidste uge og så småt er der ved at være en lind strøm af kuffertslæbende folk fra snart alle hjørner af verden. Dog overvejende Afrika, Asien og Mellemøsten.
Og allerede nu her, før nogen klasser eller anden organiseret sammensætning er begyndt, er jeg stødt på overraskede mange imødekommende personer.
Buisness studerende fra Australien, Cameroun, Pakistan, St. Vincent og Kenya
Kode studerende fra Syd Afrika og Syd Korea
En enkelt multimedie studerende fra Indonesien og et par engelsk studerende fra Iran og Rusland
Plus en specielt snakkesaglig broder fra Taiwan jeg mødte i Kuala Lumpur, der studerede til præst oO. Han sluttede endda samtalen af på klassisk maner, med et "God bless you"... Der er alligevel noget særligt over at høre det fra en asiat!
Generelt må der siges at være en fælles imødekommenhed her, som man kun sjældent ser lignende i Danmark. Det der minder mest om det var starten på Testrup Højskole, hvor folk dog havde mere eller mindre den samme kulturalle baggrund.
Det her er bestemt noget helt andet!
En forklaring kunne selvfølgelig være at alle (som ved højskolestart) er i samme båd. Nye omgivelser, nyt territorium, klike-tavlen er ren og ingen har lyst til at falde udenfor fra starten. Et bekendtskabernes bryggers... Her syder og bobler!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar