søndag den 12. juli 2009

Flashback fra Bangkok, dag 1

Følgende stumper af erindring forgik i Bangkok fra den 1. til 3. juli, hvor Martin og jeg havde lagt planer for et hurtigt smug-kig på denne hektiske storby.

Efter ankomsten i lufthavnen bliver vi allerede her mødt af den ihærdige thailandske hunger efter turist-dollars. Her i form af højtråbende taxa chauffører, men generelt for alle steder hvor der er turister er der et hav af taxa-/tuk tuk føre og sælger i alle skikkelser, med hver deres udspekulerede metoder til at luske lidt Bath ud af dig på. Som var vi 2 sække fyldt med dollars der kom vadende. Hvilket jeg ikke bebrejder dem...

Nu var det måske også en smugle letsindigt af os at vælge Khao San road (backpakker centrum) som vores base i Bangkok. Men et billigt hostel var en sikker gevinst her. 200 baht (ca 30kr.) for et 2-mandsværelse med loftmølle. Yuhuu!
Første aften startede i turist centrum med store lokal Chang pils og skulle senere vise sig at blive mere interessant en forventet. I en bar møder vi 3 hyggelige Australiere, som fortæller os om deres tuk tuk ven ’Charlie’, der har lovet dem at køre til et Ping pong show et hemmeligt sted i byen… hmm tænkte vi. Man skulle da være et skarn hvis man lod sådan en mulighed gå forbi. Så inden vi ved af det, sidder vi 5 mand i en tuk tuk, hvor Charlie efter hvert lyskryds ligger ud med at stejle som en gal. Intenst når man køre på en 4 sporet vej med tung trafik fra alle sider!
Vi kommer frem til det snuskede sted, hvor et live sex show er i fuld sving på scenen. Og et en blanding af turister og lokale sidder og stirre på de to veltrænede sex marionetter. I starten virkede det bare fjollet, men lidt senere, da Ping pong showet går i gang bliver det sgu for trist at se på!
Som de to sex dukker har Ping pong damen et stenfæstnet blik, der tydeligt vidner om at der ikke findes skyggen af nydelse i at fjolle nøgen rundt med en skål olieret bordtennisbolde på den måde :P Så har man da set det med. Ubehageligt. Fy for pyffer...
Vi er dog heldige med at Tuk tuk Charlie trofast står og venter på os udenfor, da vi vælger at køre hjem igen efter 10 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar