Club flop a dope

Endnu en aften på Steve's med George og Paddy og lidt flere hoveder der hoppede med undervejs. Ikke det mest spændende selvskab. Bortset fra Georges partyaniaml af en hyggeveninde Carry, der virkede til at være cool-and-the-gang!
Endnu en aften hvor man tager på Steve's for at drive den af i selskabet med de lokale bekendskaber og en dejlig kold øl. Endnu en aften hvor jeg nær var hoppet på den fængslende club-vogn. Bare for at komme lidt ud. Men nåede dog heldigvis at opfatte hvad det var for et nu-og-her flip der trak mig mod KL.
Har efter hånden prøvet det nok gange hernede. Man tager med de tilfældige der byder på spontane ture til storbyen, for at komme lidt ud. Og 4 timer senere står man i KL og venter på en taxa. Alt er lukket og man er straks 200 ringit fattigere (Jeg vil jo bare gerne noget mere ud!)
Men nej, den smøre de jogger rundt i med alt slags 'party-wuhuu' der byder sig, er jeg sgu alligevel blevet for kræsen til. Har set nok club-flop cirkus for de næste mange år...

Magisk Jungletur

Trængte gevaldigt til at forandre omgivelserne, efter at have nok i og omkring KL. Det er nok med arkitekturen og deres smadret vejsystemer nu. Så derfor valgte jeg at tage på skovtur. Mere specifikt faldt valget på Taman Negara, da billeder derfra og lyden af 'Verdens ældste regnskov' lå godt i maven.
Da det ikke var til at finde nogen der havde samme åbne skema som mig, valgte jeg at tage en solid solotur. Skulle sgu bare afsted! Først med bus til KL, hvor jeg måtte tilbringe endnu en aften på Reggae bar/hostel for at fordrive tiden til bussen gik tidligt næste morgen.
Det skulle vise sig at blive en overraskende interessant aften! Snakkede godt med en cool gut fra Brasilien, der studerede vejr-forskning i Sverige (og i øvrigt var miljø-ingeniør). Spøgst lille sammentraf eftersom at jeg lige har set den fabelagtige dokumentar 'Home', hvilket må siges at have genopvakt min interesse for de store emner som klima, forbrugercirkus... og så køre rulletten. Men nok om det.
Under busturen næste dag møder jeg 5 spanske señoritas, som jeg falder i god snak med. Specielt med den her vildt charmerende biolog (vis navn jeg irriteres over ikke at kunne huske). Snakken går og fortsætter under den 3 timer lange bådtur ind i junglen. Fra engelsk til få sætninger på spansk, bliver stemningen mere og mere afslappet. Der er bare en ubeskrivelig åben og gæstfri attitude over de spanske piger. Alle 3 var fra Barcelona og 2 fra Mallorca. Kunne umuligt have ønsket mig en bedre start på denne jungletur.
Havde egentlig ikke de store forventning (kun forhåbninger ;]) til at jeg skulle se mere til mine nye venner. Var selv på den fuld 'junglepakke' med en række planlagte aktiviteter og tænkte de jo var 5 og nok havde deres egen ideer om hvad de ville se.
Men under deres 2 dages ophold ender de løbende med at havne på alle de samme turer som jeg skal på. Jungletrekking til the Canopy walkway, longboat-riverrafting og et besøg hos det lokale Orang Asli folk. Alt sammen med guiden Jungle Mike... Vildt berigende oplevelser!
Dog havde det langt fra været nær så skønt uden det behagelige catalanske selskab. Hvem skulle have troet jeg skulle ende op i den situation...? Ude i vildnisset med 5 smukke spanske piger, og ovenikøbet have det vildt afslappet med det!?
Fornemmer det bliver en af de oplevelser jeg altid vil huske, og forhåbentlig tage ved lære af... som den gang udadvendthed, troen på dig selv og andres velvilje, virkelige viste sit værd!

Skamfulde lunser

Forleden lavede jeg den klassiske danske middag med frikadeller, brun sovs og kartofler til en flok venner hernede. 2 syd afrikanere, 2 iranere og et par indere. De var alle helt tosset med det. Som noget de aldrig havde prøvet lignende i Malaysia (ingen olie eller syltet sukker grønsager). En af dem sagde endda at det var det bedste måltid han har fået hernede! :D Herligt!
Der er sgu gevinst i alt den eksperimenteren i køkkenet igennem årene.

Noget lidt spøjst i den andledning er det specielle sted jeg måtte hen for at finde svinekød.
For hvor man opbevare disse skamfulde lunser er tilsyneladende en sag de tager ret seriøst. Under storcenteret Tesco, hvor vi handler ligger der en parkeringskælder. For at finde svinekøds-slagteren skal man ud i Parkeringskælderen (altså væk fra rummet med alle andre butikker) og så ligger den lige om hjørnet. Godt isoleret og fyldt med svin. Kun svin! Indenfor sidder gamle kineser besse med lange hår ud af øerne, sammen med hans inder assistent der sidder og bobler i hjørnet. Klassisk!

Wakeboarding reminder

Var for foerste gang ude og wakeboarde, for en uges tid siden.
(Internettet har vaeret for ringe til at jeg gad lave et indlaeg)
Tror helt sikkert jeg har fundet en ny hobby. Klart noget af det fedeste jeg har proevet!
Var afsted med Victor og Thomas som havde kontakt med den her gut vi var ude ved. De har hver provet det 5 gange, saa jeg valgte lige at se dem an foer foer jeg selv hoppede i.
Fik afvide at jeg nok ikke skulle regne med at komme op de foerste gange. Men det gjorde jeg fanme! (Takket vaere perfekt instruktion af Aron der havde stedet) Op paa boardet og saa ellers bare flyve afsted over vandet.
Det tager lige et par styrt eller 10 foer man har kontrol over boardet, men efter de 20 minutter foelte mig allerede klar til at hoppe over boelgerne! :D Optimistisk! Ja ja, men jeg skal helt sikkert derud igen snart!

Live boundage og prodigy hitter

Er hjemvendt efter en nat på endnu en club. En stil jeg ellers havde droppet, da de seneste club-besøg har været en skuffende oplevelse. Valgte alligevel at sige ja til invitationen fra mine Syd Afrikanske venner (og deres tro følgesvend fra Swaziland), da min fornemmelse sagde mig at det ville blive anderledes med den flok selvskabsaber ;)
Og jo faname jo. Aftenen skulle vise sige at blive en mærkværdig en af slagsen.
Stedet vi var på hed Quarto, som er en tema-club for de fire årstider med en bar for hver. Noget der sælger i et land med konstant sommer.
Vi startede ud med at sætte os op på balkongen i Autumn-baren, hvor vi endte med at blive hele aftenen, hvilket nok skyldes at mine sorte venner underligt nok var helt tosset med R&B (genren i Autumn-baren). Ingen af os ligger specielt mærke til de 2 SM-kors der er på hver side af bordet vi sidder ved. I hvert fald ikke før der bliver skudt et spotlys op på hver og musikken skifter.
Mens vi sidder der omringet af spotlys og har hele klubens øjne sendt i vores retning, råber DJ'en at det er live boundage tid... oO Live boundage. Øøøhh... hvad sker der? Forvirring...
Så kommer et par malay-drenge op ad trapperne i deres stramme jeans og bar overkrop, med 2 flotte kineserpiger iført små latex-kostymer. Pigerne blev slynget op af et kors hver og så fik den ellers sadomasochistisk skuespil på alle tangender. Simulerede ryk i hår, slag i ansigtet og knæ i maven var klart det de havde øvet sig mest på.
Så sidder vi der midt i maskaraden og skrald-griner. Alt imens at musikken er skiftet til gode gamle Prodigy. DJ'en må virkeligt ha' været i sit es da han vælger at sætte "Smack my Bitch up" på til denne SM-forestilling. Men båndende mellem Prodigy og boundage stoppede ikke der. Faktisk var det det eneste der blev spillet mens blev demonstreret kvinde-mishandling. 'Voodoo people', 'Poison', 'No good' og 'Break and Enter'. Bider fra soundtracket til mine udbryderigske teenageår. YES! Det gjorde fjolleriget til et stor smilende danseflip.

En malay tar den tid en malay skal ta'!

Var ved Universitetets læge idag. (Og ja Limkokwing har sin helt egen lægeklinik ;)
Har haft noget irritation i øret, som jeg havde mistanke om var mellemørebetendelse. Så efter optimistisk at have troet (i nu 3 uger) at det ville gå væk af sig selv, synes jeg det var på tide at få nogen dråber eller noget mod det. Det endte med at tage 2 timer.
Da jeg kommer ind spørger den ufatteligt afslappet (dovne) doktordame mig, om jeg har tid. Jeg siger ja. Så hun beder mig om at ligge mig på briksen i rummet ved siden af (te køkkenet), med noget opløsende væske i øret... i 1 time. Efter 1½ time kommer hendes assistent ind og skylder mit øre igennem. Hvilket i øvrigt var virkeligt rart! Nu ved jeg igen hvor meget jeg skal kunne høre på det øre :)
Da det endelig er tid til at få en regning, snajler tiden sig afsted mens hun forsøger at printe skidtet ud. Det ender med at tager 20 minutter at printe en regning ud. Come on! Hvis jeg ikke vidste bedre, ville jeg tro at de forsøgte at undgå det papirarbejdet.
Men som min tålmodighed er ved at boble over husker jeg, at tingene i Malaysia simpelthen bare tar den tid de tar.

Familien scooter + albino bonus

Under en bus-tur mod KL bemærker jeg pludselig en scooter ved siden af bussen, med far, mor og barn i midten... På hovedvejen altså. Hvor folk køre 80-100 km/t... Afsted atfsted.
Men underligt nok, overrasker synet mig ikke så meget længere. Har efter hånden set mange fædre køre rundt med deres barn (ja selv spædbarn) sidende mellem benene på en scooter. Sådan er shagongen hernede. Intuition først, regler senere (eller slet ikke).

Bonus: Så kom dagen endelig, hvor jeg skulle se en albino kineser!
På udkig efter et sted hvor man kan få noget svin, opsøger jeg selvfølgelig en kineser restaurant.
Her servere denne her helt blonde og buttede kineser, med helt bleg hud, små glade sammenknebne øjne og klassisk kinesiske æble kinder :] Spøgst syn!

Swoosh Bang Puff og tiden var væk...

Tiden flyver afsted hernede. Og bloggen er der aldrig når jeg gider den.
Dumme blog!
Åååh, og nu har jeg allerede glemt halvdelen af det burde stå herinde...

HVOR ER MINE DOSMERSEDDELER!?!?!? :O

Her må det være tid til en tjep liste over nær-forglemte begivenheder:

I sidste uge var Andreas og Jones forbi KL under deres asian-rundfart. Blev til Torkild-Tyrring stil med Go-Cart race. Det havde regnet lige inden vi kørte og banen var derfor total sølet til. Hvilket resulteret i at man blev helt gennemblødt efter første store pyt man tonsede igennem. Men der var bonus i at kunne drifte rundt.

[SORT HUL]

Så var det Martin kiggede forbi fra Australien. Vi tog i Arcaden og hvad der føltes som 1 en times rå gaming, viste sig senere at være 3. Genialt. Så videre til Bukit Pintang. God indisk spise, kolde Carls og disko-volume-krig blandt barene. De har sgu nogen underlige forestillinger om hvad der tiltrækker kunder hernede. Bare skru volumen op på 1000 og sæt en ignorant stik-i-rand-dreng til at vise dig præcis, hvor han vil ha dig dit at stå. Så køre disko-rulletten!

It is aliiiive! Muhahai

Den Mac må sgu vente... Min Zepto lever igen!
På mirakuløs vis er min Zepto vågnet fra sin tunge dvale og fungere nu uden brok!
Optimistisk som jeg er, skulle jeg jo lige prøve at tænde den en sidste gang, inden jeg gik ud og købte en Macbook. Og sagome jo, om den ikke startede op som om intet var galt. Efter 2 uger i kufferten... Hardware-logik er og bliver et mysterium for mig.

Zepto crash turn to Mac-flip

Har haft en række tekniske problemer den seneste uge og derfor ikke haft overskud til indlæg.
Min Zepto lukkede pludselig ned og er nu definitivt umulig at starte op igen. Har været heldig med at Kenni havde en reserve bærbar som jeg nu låner. Internettet er så næste forhindring. Ustabilt og langsomt som sad man på savannen et sted i Zimbabwe med sit 56k modem.

Men møg til side! Jeg har vendt situationen (og økonomien) og valgt at købe en MacBook, som midlertidig erstatning. Har jo min dejlige totalforsikring på Zeptoen, så jeg kan få den fixet når jeg er i DK igen. Men hernede hjælper den jo ikke meget!
Grunden til at det bliver en Mac er at den ikke taber værdi som en andre laptops og så har jeg jo chancen for at prøve kræfter med the Mac-side.
Tiden vil så vise om det bliver min Zepto eller Macbook'en der bliver solgt når jeg kommer hjem.

Jesus sandaler redet

Fik mine ræb sandaler hæklet sammen af en flittig gadeskomager idag :D

Gav ham til et måltid ekstra som tak. Så må de gerne lige holde 5 år til!
Forresten samme dag jeg fandt en hel etage med Arcademaskiner i KL.
Det har været en herlig dag!

Røverbesøg

Er i dyb forundring efter et par noget overraskende besøg i lejligheden!
Sidder midt i et afsnit af Band of brothers med søvndyssende tømmermænd, efter gårsdagens sene bartur på Hopes and Grapes, da det banker på døren. Udenfor min dør står en pige fra Kazakhstan jeg før har mødt kort i elevatoren. Hun er total shinet op og er åbenbart bare vadet ind og gået direkte til min dør... Viser sig desværre at hun er gået forkert, og lister hurtigt ud igen. Prøvede ellers ihærdigt at komme på en smart punch-line, der muligvis kunne få hende til at blive, mens jeg fulgte hende ud. Men uden held :P

Så går der ikke mere end 20 minutter, så kommer der igen lyde fra gangen (Det skal lige siges at jeg i øjeblikket bor alene i lejligheden, da min eneste roommate er flyttet). Jeg åbner ud til gangen, i håb om at det er pigen fra Kazakhstan, der alligevel ikke er gået helt forkert ;) Men nej! I stedet står der en sort gut i mørket lige uden for min gamle roomies dør. Jeg tænder lyset og spørg ham hvad han laver. Han er høj og spinkel og har en kap siddende så skævt ned over øjnene, så man næsten ikke kan se hans ansigt. Hmm... Han siger han leder efter Ashir, hvilket er meget tæt på at være min roomies navn (Zaheer). Så jeg er da godtroende. Fortæller at han er flyttet og eskortere ham ud i stuen, efter jeg kort har introduceret mig selv.
Men han virker ikke helt til at vide hvad han egentlig har gang i. Han bliver bare stående i stuen og kigger rundt i lokalet. Jeg siger jeg nok skal fortælle Zaheer at han har været her og regner med at han går derefter. Men klovn bliver fanme stående og siger at det behøver jeg ikke. Han skal nok selv gi ham besked. Her opfatter jeg for alvor hvad der egentlig foregår.
Jeg står med en indbrudstyv taget på fersk gerning! (eller gør jeg? Er stadig lidt i tvivl her)
Der er et intenst øjeblik, hvor han bare står og stirrer ud under sin gangster-maskering af en flad kasket. Jeg spørg om der er andet han leder efter og kigger alvorligt på ham. Når slet ikke at overveje om han vil slås eller hvad han vil. Han mumler et nej, hvorefter jeg siger at det nok er bedst at han smutter. Og det gør han heldigvis. oO
Senere kommer Zaheer forbi efter de sidste ting. Jeg beskriver situationen, hvorefter han siger at han bestemt ikke har nogen ven efter den beskrivelse. Så den var sgu go nok.
Sindsygt så meget en ulåst dør har føre til på så kort tid...
Tror jeg husker at låse yderdøren fra nu af!!!

Et styk snaske burger, tak!

Tømmermænd og luften er tyk og tung af hede. 30 grader i skyggen.
Endelig et sted hvor de servere andet en ris og fedtede nudler med kylling eller ko.
Og hvad gir de mig?...

Appetitvækkende introuge

Så har vi haft første uge af det længe ventet brobygningsprogram. 2 dages smagsprøve på After Effekts. Det program er jo for vild! Og underviseren gik logisk til værks, så det var nemt at følge med... Så ja, jeg var allerede der solgt til stanglakrids!
Derefter havde vi 2 dages utroligt effektive tegnetimer. 2 underviserer til 5 elever. Lidt som at sidde i en specialklasse, men det var sgu effektivt må man sige! Føler allerede jeg har rykket mine tegneskills et hak.
Så i dag havde vi fotoundervisning, denne gang med 3 underviserer til 5 elever. oO Tror sgu jeg ER havnet i specialklassen... kan selvfølgelig også være at de bare er ufatteligt nysgerrige efter at se, hvordan sådan en flok blegfiser geberter sig, med et monsterkamera i hånden. Hyggeligt var det da. Fik prøvet effekterne af forskellige syge linser, og tilmed en stak knivskarpe fotos med i hjem.
... Nååå ja, så var det forresten dagen, hvor jeg var forbi Limkokwing Hair design efter en radikal forandring! Synes sgu det var tid til en mowhak!

I byen med Mr. Mijagi og Paddy den bully

Var på eventyr i Kuala Lumpur igår, med Uganda/australsk muskelmand Paddy som tilfældig ledsager. Nu er det ikke fordi Paddy ikke er en flink fyr, men hans ekstreme sporty/jog attitude er bare svær at have med at gøre til tider! Spørg ikke hvordan jeg endte op med at tage ham med.
Men på trods af det selvfede selskab udviklede aftenen sig alligevel til at blive yderst interessant. Vi besluttede os, efter at have spist en skål opreklameret minutnudel i China town, for at tage til 'The golden triangle'. Et område af KL hvor den ene club efter den anden ligger lignet op. Der skulle ifølge Lonely planet ligge et par interessante bare (Village bar og Ceylon bar), men efter en times spørgen blandt taxa-chauffører og andre lokale opgiver vi at finde det og tage på en fancy club kaldt 7ateNine. Flot sted af glas og marmor, hvor en DJ spillede op med en indisk fløjte gut og malaysisk perkussionist, der skiftevis lagde solostykker til beatet.
Senere da vi står og spiser fisk fra spyd, falder jeg i snak med en ældre herre. En vis herre der mindede vildt meget om Mr. Mijagi fra Karate kid. Utroligt nysgerrig og venlig lille mand.
Så best som vi står der og snakker, flyver kæmpen Paddy ind fra højre og takler Mr. Mijagi så han er ved at vælte spise-vognen og taber sine krabe-spyd ud over det hele. Hvad fanden sker der, tænker jeg! Det viser sig så at være Paddys måde at hilse venligt på små mennesker på.
På trods af den noget akavet situation, invitere lille Mijagi os (efter en undskyldning) med på Hard Rock café. Ind fra bagindgangen af en luksus hotel og direkte forbi de to mænd i døren, der ellers kræver entre. Men ikke af folk der kommer med Mr. Mijagi him self!
Det viser sig så at Mr. Mijagi, som forresten kalder sig Zulu, kender gud og hver mand på stedet. Som et levende bevis på at intet er ovre, på trods af at man har rundet de 50, er han med på dansegulvet og gir den hele armen. Yderligere byder aftenen på Gun n' Roses cover-band, en mislykket asiatisk flirt og 50 rockere der ville slås.

Brok betaler sig!

Så fik jeg sgu nok af motorvejs-byggeriget udenfor mit (gamle) vindue!
Som før nævnt er en motorvej så småt ved at skyde op ved siden af mit ellers så fredfyldte hostel. Gravemaskiner og buldozer er i fuld sving med at hive den gamle skovbund op og jævne jorderen med grus og sand. Hvilket jeg er vågnet til de sidste 14 dage.

Men i morges, efter en nat med subwoofer-fest hos en ukendt underbo, fik jeg nok af larm og gik optimistisk til skranken og lukkede op for dampen!...
Bonus! Fik til min overraskelse tildelt et nyt værelse uden de mindste komplikationer.
Så nu ser udsigten fra min altan lidt anderledes ud %]

Nogen der kender en kur mod kulturchok?

Det halvtomme hostel ligger i dvale og venter nye elever disse uger. Der var graduation for tidligere elever i sidste uge og så småt er der ved at være en lind strøm af kuffertslæbende folk fra snart alle hjørner af verden. Dog overvejende Afrika, Asien og Mellemøsten.
Og allerede nu her, før nogen klasser eller anden organiseret sammensætning er begyndt, er jeg stødt på overraskede mange imødekommende personer.
Buisness studerende fra Australien, Cameroun, Pakistan, St. Vincent og Kenya
Kode studerende fra Syd Afrika og Syd Korea
En enkelt multimedie studerende fra Indonesien og et par engelsk studerende fra Iran og Rusland
Plus en specielt snakkesaglig broder fra Taiwan jeg mødte i Kuala Lumpur, der studerede til præst oO. Han sluttede endda samtalen af på klassisk maner, med et "God bless you"... Der er alligevel noget særligt over at høre det fra en asiat!
Generelt må der siges at være en fælles imødekommenhed her, som man kun sjældent ser lignende i Danmark. Det der minder mest om det var starten på Testrup Højskole, hvor folk dog havde mere eller mindre den samme kulturalle baggrund.
Det her er bestemt noget helt andet!
En forklaring kunne selvfølgelig være at alle (som ved højskolestart) er i samme båd. Nye omgivelser, nyt territorium, klike-tavlen er ren og ingen har lyst til at falde udenfor fra starten. Et bekendtskabernes bryggers... Her syder og bobler!

All you Desire Villa

Har nu boet på det kæmpe hostel-/hotel-komplex Desaria Villa i en uges tid og har efter hånden fundet den gyldne daglig rytme på stedet... Stå tidligt op (da de bygger motervej udenfor mit vindue), spise morgen mad, 'Hit the gym' en timers tid, hoppe i poolen og køle ned en time eller to, og så ellers dandere den resten af dagen. (Den holder desværre godt nok kun indtil på mandag hvor studiet starter)

Stedet slå alle tidligere kollegier jeg før har boet på med flere hunna mil!
Her er trænings-center, pool, tennisbane, basket bane, hobby/skrammel-shop, hårsalon, billig restaurant og en købmand. Hvad mere skal man bruge?... En kold øl! Men nej. Den er de alligevel ikke helt med på.
Alkohol er strengt forbudt og er man fuld (altså hvis vagten opdager det) på vej ind, må man pænt vente til man er ædru med at komme op på sit værelse. oO

Flashback Koh Phi Phi, Monkey beach

Eftersom at denne blog er kommet lidt forsinket bliver det nødvendigt med et flashback eller 10 for at få hele rejsen med.
(Alle flashbacks står i omvendt kronologisk rækkefølge)

En dag valgte vi at leje et par kajakker. Padlende i højt solskin og strid modvind rundt om første klippebred, ser vi en skæppeskøn strande med jungle hængende udover. Men til vores store skuffelse ligger der selvfølgelig 1 turistbåd med lasten dalrende omkring på stranden. Og lige idet vi ligger til, kommer en anden stopfuld båd med turister daffende.
Før vi kan nå at tænke hvad de alle er så ivrige efter at se der (udover den fine strand), stormer 3 aber ud fra junglen og griber efter alt hvad der kan indeholde noget spiseligt. Der går heller ikke længe for en lille bandit kommer hen og rykker min dåse med snacks ud af vores pose og stikker af med den inde i skovkanten. Skruppelløse aber…
Vi tager en dukkert i det 30 grader og fuldstændigt klare vand, og får selskab af en stime af fisk der kommer overraskende tæt på. Så bedst som man ligger og slapper af, hopper en abe op på en af kajakkerne og fisker en vandfalske ud, som den begynder at gnave i. Vi løber op og fisker flasken fra aben. Nu kommer der flere, og en begynder at hive i mine shorts der ligger til tørre. Så jeg hopper hen og forsøger at skramme den. Men psyko aben hvæser bare igen, og hopper arrigt efter mig. Skræmmende! De er sgu ikke bange af sig sådan nogen turistvante aber. Så vi vælger at sejle tilbage, da det bliver for noia, at blive i nærheden af de gale aber. Nåede dog at tage en håndfuld gode billeder af de små djævle, med engangskameraet…
(Desværre med dråber på linsen)

Flashback Koh Pee pee, Strand og Skrald

En yderst mærkværdig ting, der straks ligger en dæmper på paradis-fornemmelsen, er den varierende lugt af varm skrald. Fra det ene øjeblik til det andet, bedst som man går og nyder det, indhylles man i dunsten af sur fisk/røv, rådne æg eller kloakslam. Vi har flere gange måttet fravælge et ellers indbydende spisested pga stanken.
Heldigvis slipper man for lugten på stranden, hvor en dukkert var som at sætte sig i et badekar. Ikke bare pga temperaturen, men også fordi vandstanden de fleste dage var tilsvarende et badekar. Nok mest fordi vi stod så sent op så vandet havde trukket sig. Mmm Sprut på spand!

Flashback Koh Phi Phi, Ankomst og Apatche

Vi tager efter Bangkok en kort flyvetur til byen Krabi, og derfra med færge i 1½ time til ’paradis’ øen Koh Phi Phi. Her bliver vi mødt med et hav af tilbud lige idet vi stiger af færgen. ”Taxi-boat”, ”Wanna go diving?”, ”Juhu Juhu, fruit chicken fish”, ”Hello, Messaaage” og ”bla bla bla…”. Svært at nå det hele med 20 kg bagage i en kuffert hængende over nak.
Vil man ikke bruge alt sin energi på dårlige undskyldninger, er eneste udvej at ignorere med risiko for at ligne et arrogant svin. Sådanne situationer var der nok på Pee Pee.
Men opholdet var langt fra negativt. Første aften, efter vi fandt et lækkert men billigt værelse, tog vi på druk! Hopper lidt fra bar til bar, men havner til sidst på Apatche bar, hvor et lokalt band spiller. Det var chokerende, så gode de var til at spille covernumre. Chris Cornell, Linken park, Evernessens og andre MTV hits blev liret af, for til sidst at slå over i Rage against the Machine efter et bare stive danske tilråb ;)
Som med resten af numrene tuner sangeren lige stemmen ind, så den ligner Zack de la Rocha afkodet direkte fra albumet og guitaristen går helt amok. Det tricker fuldstændigt vores gamle teenager minder og den vilde stammedans er i gang. Herlig aften.

Flashback fra Bangkok, dag 2

Vi ligger dagen ud med en longtail bådtur langs floderne rundt om Bangkoks centrum. Mega lækkert bare at sidde der med tømmermænd, der så småt lister af, og den ene fascinerende hytte bygget på pæle efter det andet kommer forbi.
Selvfølgelig stødder vi også her på sælgere med kutteren fuld af alt muligt skrammel. En har dog øl og frugt med, så vi vinker ham ind og ender, i vores ivrige udvalg af vare, med at betale en vild overpris.
Fik ellers taget en masse lækre billeder af det eventyragtige pælehytter og templer vi passerede, men mit kamera nåede desværre ikke med hjem, efter et lumskt røveri sent den følgende nat.
Vi havde senere aftalt at mødes med Martins australske ven Toby, som bor i Bangkok, for at ligge aftenen ud med et lokalerfarent forspring. Det skulle også vise sig at give bonus, da han bl.a. førte os til en restaurant, hvor atmosfæren var gjort af træ og hængeplanter, og som prikken over i'et skulle sidde på små tæpper på gulvet og spise.
Som det sidste stop den aften, viste han os en fancy skybar placeret øverst på et hotel, med udsigt over kæmpe bygninger i Bangkoks skyline. Fænomenalt! Hul i at øllene kostede dobbelt.
Efter taxaturen hjem til Khao San er et slagsmål ved at bluse op idet vi stiger ud. Det bluser dog hurtigt ned igen, men efter vi er nået et godt stykke derfra, opdager jeg at mit kamera er væk. Sådan noget PIS! Hvordan det skete har jeg ingen anelse om, men den lille brandert gjort nok ikke ligefrem mine reflekser skarpere.
En ellers perfekt dag ender skidt :[ Af alle ting der kunne være forsvundet på vejen, var kameraet dog et af de værste. Ååååh, alle de minder der lå knipset i det apparat.

Flashback fra Bangkok, dag 1

Følgende stumper af erindring forgik i Bangkok fra den 1. til 3. juli, hvor Martin og jeg havde lagt planer for et hurtigt smug-kig på denne hektiske storby.

Efter ankomsten i lufthavnen bliver vi allerede her mødt af den ihærdige thailandske hunger efter turist-dollars. Her i form af højtråbende taxa chauffører, men generelt for alle steder hvor der er turister er der et hav af taxa-/tuk tuk føre og sælger i alle skikkelser, med hver deres udspekulerede metoder til at luske lidt Bath ud af dig på. Som var vi 2 sække fyldt med dollars der kom vadende. Hvilket jeg ikke bebrejder dem...

Nu var det måske også en smugle letsindigt af os at vælge Khao San road (backpakker centrum) som vores base i Bangkok. Men et billigt hostel var en sikker gevinst her. 200 baht (ca 30kr.) for et 2-mandsværelse med loftmølle. Yuhuu!
Første aften startede i turist centrum med store lokal Chang pils og skulle senere vise sig at blive mere interessant en forventet. I en bar møder vi 3 hyggelige Australiere, som fortæller os om deres tuk tuk ven ’Charlie’, der har lovet dem at køre til et Ping pong show et hemmeligt sted i byen… hmm tænkte vi. Man skulle da være et skarn hvis man lod sådan en mulighed gå forbi. Så inden vi ved af det, sidder vi 5 mand i en tuk tuk, hvor Charlie efter hvert lyskryds ligger ud med at stejle som en gal. Intenst når man køre på en 4 sporet vej med tung trafik fra alle sider!
Vi kommer frem til det snuskede sted, hvor et live sex show er i fuld sving på scenen. Og et en blanding af turister og lokale sidder og stirre på de to veltrænede sex marionetter. I starten virkede det bare fjollet, men lidt senere, da Ping pong showet går i gang bliver det sgu for trist at se på!
Som de to sex dukker har Ping pong damen et stenfæstnet blik, der tydeligt vidner om at der ikke findes skyggen af nydelse i at fjolle nøgen rundt med en skål olieret bordtennisbolde på den måde :P Så har man da set det med. Ubehageligt. Fy for pyffer...
Vi er dog heldige med at Tuk tuk Charlie trofast står og venter på os udenfor, da vi vælger at køre hjem igen efter 10 minutter.